Historie- og kulturrejser

Tilmeld nyhedsbrevBestil tilbud
 

Det antikke Grækenland, Rom og Pompeji, Israel og meget mere, er blot nogle af de rejser, vi har hjulpet andre med. Her ligger der fantastiske muligheder for at vise eleverne noget, som de ofte ikke selv ser på ferien med mor og far.

For eksempel vores Paris - Normandiet rejse, hvor man både overnatter i Paris og  ved D-dagskysten eller ved Mount St. Michelle på "grænsen" til Bretagne.

I Paris ser I naturligvis Eiffeltårnet, Notre Dame, Louvre og de store seværdigheder, som gør byen så speciel. Men derudover skal der sejles aftentur  på Seinen, besøges et loppemarked, spises på egen hånd i Latinerkvarteret og slentres i de små gader forbi Moulin Rouge og Van Goghs hus til Sacre Cour kirken og Place du Tertre, hvor de kunststuderende tjener lidt ekstra på at portrættere folk.

Normandiet besøger I landgangskysten, hvor tusindvis af allierede soldater mistede livet 6.  juni 1944, og den amerikanske kirkegård med de 7000 hvide kors i snorlige rækker. Derudover ses resterne af det kæmpe havneanlæg, som  blev fremstillet i hemmelighed i England, for at blive  fragtet over kanalen til Arromance, hvor det fungerede i 2 dage, inden det blev ødelagt af en storm. I den hyggelige by Bayeux nyder I det afslappede liv og besøger måske det 1000 år gamle "Bayeux-tapet".

Ved kysten mod Bretagne, hvor der er 12 meter mellem lav- og højvande, kan man se på østersdyrkningen og besøge et af verdens smukkeste steder, Mount St. Michell, og "sørøverbyen" St. Malo.

HUSK: Der er penge at spare, når I rejser ca. 30 personer eller flere sammen på busrejserne.

Israel er også et fantastisk spændende rejsemål for skoler. På grund af vores ekspertkendskab til Israel, har vi mulighed for at tilbyde et fantastisk program til en konkurrencedygtig pris.



Rejser til Frankrig


Rejser til Frankrig har i mange år været en tradition blandt vores kunder, og vi kan sammensætte et utrolig spændende program for jer med besøg i middelalderborge, spændende markeder samt caféliv og det franske køkken

Rejser til Grækenland


Rejser til Grækenland er for mange forbundet med charterrejser, men skoler kan finde meget inspiration til debat og undervisning i dette land, der ganske enkelt er fyldt med historie og kultur!

Rejser til Israel


Der er mange grunde til at rejse til Israel og Palæstina. Der findes ikke noget sted på jorden, der har en historie og en nutid som det 26.320 km2 store område, der ligger mellem Middelhavet og Jordanfloden og som nu tilsammen udgør staten Israel og det selvstyrende område Palæstina. Det er mindre end Jylland. Men hvilken betydning har det, der foregik - og foregår - dér ikke haft for hele verden?



  • Unitas Rejser A/S -
  • Glarmestervej 20A -
  • 8600 Silkeborg -
  • Tlf.: 86825611 -
  • E-mail: rejser@unitas.dk